Integration & Fællesskab

Gruppeintegrationsforløb

Psykedelisk integration handler om at lade dine indsigter tage form til noget, der har betydning i hverdagen. I en gruppe får du et trygt fællesskab, hvor du kan dele, spejle dig og blive støttet i processen.  En fast gruppe skaber en større grad af tryghed og intimitet men også oplevelse af følgeskab.

Hvad møder du i rummet?

– kropslige reguleringsøvelser, der hjælper nervesystemet hjem

– meditationer, indre rejser og visualiseringer

– cirkling: bevidst, nærværende kontakt, hvor vi øver at være i relation uden masker

– fælles refleksion, stille øjeblikke og fordybelse

– værktøjer til grounding, følelsesnavigering og indre klarhed

Workshops og mindre grupper

Vi laver workshops og skræddersyr processer for mindre grupper, der tager udgangspunkt i jeres behov, erfaringer og drømme. Vi bliver nogen gange kontaktet fordi en gruppe af gamle venner har lyst til at prøve psykedelika i trygge omgivelser. 

Vi skaber et trykt og udviklingsorienteret felt, hvor der er plads til mangfoldighed, så alle får mulighed for at udforske deres individuelle potentiale. Fokus er på at skabe et rum, hvor du kan komme hjem i dig selv og styrke din tro på dig selv og din evne til at forbinde dig med andre. I disse processer arbejdes der ofte med fællesskabet og vores gensidige forbundethed og med en vekslen mellem indre fordybelse, hygge og sociale aktiviteter.

Vi leger med naturkræfter, og vi dykker dybt ind i bevidstheden gennem musik og psykedelisk medicin. Vi bruger psykedelisk medicin til at forbinde os med selvet, vores indre sandhed og livets essens. Når vi skaber kontakt til os selv og vores unikke kerne, er vi i flow med det som er. Her får vi kontakt med vores hjerte og er i harmoni med livet.

Retreats i Europa

Vi samarbejder med forskellige retreatsteder i Europa, som har arbejdet med hellige planter (Ayahuasca, svampe mv.) i en ceremoniel ramme. I ceremonierne synges og spilles der sange fra forskellige shamanistiske traditioner. Sangene fejrer livet, kærligheden og naturens helbredende kraft.

På disse retreats arbejder vi med planter, der udvider vores bevidsthed og støtter healingprocessen. Disse hellige planter er blevet brugt i tusinder af år af oprindelige folk til healing, personlig transformation. og genforening med det højere selv. Plantemedicin kan hjælpe med at frigøre blokeringer og helbrede traumer ved at stimulere din medfødte helbredende energi.

Musikken, plantemedicinen og den fantastiske natur skaber en udvidelse af bevidstheden, som kan give mulighed for en forbindelse til dit højere selv.

Ayahuasca er en ældgammel medicin, der har været brugt og bruges af indianske stammer i Amazonas. Ayahuasca har i de senere år vundet popularitet i Vesten, som et redskab til healing, personlig vækst og åndelig opvågning. Det er en hellig bryg, der traditionelt er blevet brugt til helbredelse af fysiske, psykologiske og spirituelle lidelser, udvidelse af bevidsthed og til at forbinde sig med åndeverdenen gennem visioner.